De forskellige brændeovne varmer på forskellige måder

Varme på mange måder

Konvektionsovne er den nye generation af brændeovne. Ovnen varmer luften op, og sender den rundt i lokalet. Det giver en jævn, behagelig varme og en nogenlunde ensartet temperatur overalt.

Strålevarmeovne er kendt af mange generationer. Varmen bliver koncentreret omkring ovnen. Derfor bliver luften tæt ved ovnen meget varm, mens temperaturen falder, jo længere væk man kommer fra ovnen.

Nogle stålbrændeovne er beklædt udvendigt med fedtsten for at forlænge varmeafgivelsen.

Den gammeldags murede pejs er efterhånden et sjældent syn. Den har et langt lavere nytteværdi end brændeovnen, og derfor vælger de fleste idag i stedet en pejseindsats til indmuring.

Design og smag

En brændeovn er et møbel, der ikke uden videre kan flyttes. Derfor er det vigtigt at vælge et design, der passer til familiens foretrukne stil i indretning.

Der findes efterhånden et stort udvalg i smukke og diskrete brændeovne i et enkelt design.

For at kunne bedømme, hvordan en brændeovn vil tage sig ud i det nye hus, er det en fordel at se ovnen i funktion i en forretning eller udstilling.

Regn med, at brændeovnen stadig står i stuen om 10 år, når de nuværende møbler måske er slidt op. Derfor er valget af design vigtigt – og til syvende og sidst et spørgsmål om smag.